SMED er en forkortelse for Single Minute Exchange of Die, hvilket vil sige at omstillingstider på en maskine skal holdes så kort som muligt og derved øge produktiviteten. For at lykkes med SMED, kræver det en høj involvering og engagement hos de involverede medarbejdere/operatører. Formålet med SMED-metoden er at reducere omstillingstider på maskiner og anlæg, derefter kan man reducere seriestørrelser med det slutresultat at minimere produktionstiden for de enkelte produkter samt effektivisere produktionen.
TPM er en forkortelse for Total Productive Maintenance eller Total Produktiv Vedligehold og det er en metode hvor man arbejder med at optimere sine vedligeholdelsesomkostninger i forbindelse organisationens produktionsudstyr og maskinpark. Resultatet af TPM kurset er, at ens udstyr “performer”, øget effektivitet og færre udgifter til vedligehold. Dette sikrer overordnet, at jeres virksomhed ikke har unødvendigt spild i produktionen. TPM er en del af Lean værktøjskassen.
OEE er en forkortelse for Overall Equipment Effectiveness eller Overordnet udstyrseffektivitet og anvendes som en indikator for, om en fremstillingsproces udnyttes optimalt i henhold til dens fulde potentiale. OEE beregninger er hyppigt anvendt til måling af effektivitet og er både anvendelig ved en enkelt maskine eller en hel produktionslinje. Med OEE kan du som leder opnå en måling på sammenhængen imellem den planlagte produktion og den faktiske produktion.
På dette kursus kommer vi i dybden med SMED, TMP og OEE koncepterne, hvor vi bl.a. også kommer til at løse opgaver, så du er i stand til at gå i gang med at anvende relevante værktøjer projekter, når du vender tilbage til din organisation. Kurset udbydes i Aarhus og København, samt internt i organisationen.
Introduktion til SMED, TMP og OEE – baggrund og metoden
Udførelse af SMED, TMP og OEE projekter – flaskehalse, involvering og forankring
Træning i SMED, TMP og OEE – opgavearbejde
Kurset henvender sig til maskinoperatører og andre medarbejdere og ledere der arbejder med produktionsledelse. Derudover kræves ingen andre forudsætninger for deltagelse på kurset.
Grundig viden om SMED, TMP og OEE-metoderne
En fremgangsmåde til at arbejde med SMED, TMP og OEE-projekter
Forståelse for koblingen mellem OEE og SMED
Dokumentation for din viden om SMED, TMP og OEE-metoderne
En medarbejder som er i stand til at forbedre markant på omstillingstiderne
En medarbejder som er i stand til at effektivisere produktionen
En motiveret sparringspartner